AK sætter gang i spørgeskemaundersøgelse om sexchikane

Har du været udsat for sexchikane eller andre seksuelle krænkelser på din arbejdsplads? Er du selv kommet til at krænke nogen? Det er blandt andet de spørgsmål som Atorfillit Kattuffiat vil have svar på i en spørgeskemaundersøgelse som netop er sendt til lidt over 1.300 medlemmer

Der har i de senere år været stor fokus på seksuelle krænkelser rundt omkring i verden, blandt andet via #Meetoo-bevægelsen.

Grønland har ikke været en undtagelse. Sexchikane blandt magthavere samt på arbejdspladsen har nemlig fået stor medieomtale i pressen i løbet af 2020.

Atorfillit Kattuffiat får flere og flere henvendelser fra medlemmer, pressen m.m., omkring emnet. Der har været sager, hvor AKs medlemmer har været udsat for sexchikane, men også sager med medlemmer der er blevet beskyldt for at krænke kollegaer.

Voksende interesse samt åbenhed omkring sexchikane betyder, at AK har fået behov for at blive klogere på emnet, fortæller AKs formand Dina Olsen

– Vi vil gerne have indsigt i vores medlemmers oplevelser omkring sexchikane, samt om og hvordan problemet tackles. Undersøgelsen vil ruste os til at rådgive medlemmer der har været udsat for krænkelser samt medlemmer der bliver beskyldt for at krænke, til at få den bedst mulige hjælp, således alle kan føle sig trygge på arbejdet, siger formand Dina Olsen.

Atorfillit Kattuffiat har 1.300 medlemmer, hvor de fleste er ansat i kommunerne og Selvstyret. Undersøgelsen kan derfor også danne et billede af problemets omfang i bl.a. de offentlige arbejdspladser, mener formand Dina Olsen.

– Undersøgelsen vil også give os et godt grundlag for at rette henvendelse til arbejdsgivere om emnet, samt give dem gode råd til hvordan problemet kan håndteres og forebygges, siger formand Dina Olsen, og fortsætter;

– Jeg håber at så mange som muligt deltager i undersøgelsen. Hvis vi hver især tager et ansvar, kan vi være med til at forebygge fremtidige krænkelser og gøre arbejdspladsen tryg for alle.

Spørgeskemaundersøgelsen foregår anonymt, og man vil derfor ikke kunne se om tilfælde af krænkelser forekommer oftere i bestemte kommuner, byer og arbejdspladser.

Undersøgelsen vil vare indtil den 4. januar 2021.

50-års jubilæum som ansat i kommunen i Qeqertarsuaq

Hansine Broberg har pr. 1. oktober 2019-mi holdt 50-års jubilæum som ansat i kommunen i Qeqertarsuaq. Nu skal hun i år november 2020 gå på pension efter 51 år ansættelse i det offentlige – kommunen.
Hansine fortæller:

Jeg blev ansat den 1. oktober 1969 og arbejder stadigvæk den dag i dag.

Under min ansættelse har jeg arbejdet i flere forskellige afdelinger og jeg kan sige at jeg har arbejdet fra kommunen hed Qeqertarsuaq Kommune til Qaasuitsup Kommunia og til sidst til Kommune Qeqertalik. Dvs jeg har arbejdet i samme arbejdsplads i Qeqertarsuaq i 50 år.

Jeg blev ansat som tjenestemand den 1. juli 1990 og er stadig ansat som sådan i dag.

Jeg har været ansat som konsulent i arbejdsmarkedskontoret fra 1. november 2000.

Derefter har jeg arbejdet som afdelingsleder under Qaasuitsup Kommunia for offentlig hjælp under midlertidig arbejdsløshed og sygdom  fra den 1. juni 2014 og var ansat som sådan indtil starten af 2020,  hvor jeg nu er

midlertidig ansat som barselsvikar i socialafdelingen med arbejdsopgaver som varetagelse af førtidspensionsansøgninger.

Jeg har haft en tillidsrepræsentant funktion under Atorfillit Kattuffiat i alt 12 år.

Fra Atorfillit Kattuffiat vil vi her gerne takke Hansine Broberg for hendes mangeårige virke i det offentlige og for hendes arbejde som TR for AK og ønsker hende alt godt i hendes fremtidige liv.

Høj stress niveau blandt AK’s medlemmer

Hver 5. medlem i Atorfillit Kattuffiat, AK, har stress symptomer. Det viser resultatet af en stress undersøgelse, fagforeningen Atorfillit Kattuffiat har foretaget indenfor de seneste måneder blandt fagforeningens medlemmer.

660 medlemmer har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, som AK fil lavet i slutningen af 2019. Besvarelserne i undersøgelsen er repræsentative for alle AK´ere.

Helt konkret viser undersøgelsen, at ca. 22 % – altså hvert 5. medlem af AK, har eller har haft symptomer på middelsvær til svær stress. Søvnproblemer, social tilbagetrukkenhed og føle sig ude af balance er de hyppigst forekommende stress symptomer blandt AK´s medlemmer.

– Det skal vi have gjort noget ved og jeg håber meget, at arbejdsgiverne vil påtage sig deres del af ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø og nedsætte stress på arbejdspladsen, siger AK-formand Dina Olsen.

AK har sat arbejdsmiljø som overskrift på deres landsmøde i år og vil have mere fokus på stress og det psykiske arbejdsmiljø. Jo bedre, at kolleger og ledere arbejder sammen og jo mere anerkendelse, som man får for sit arbejde, desto bedre leverer og trives man, viser flere stressundersøgelser.

– Vi ved i dag, at stress kan være sundhedsskadeligt og nedsætter trivslen og arbejdsevnen. Både medarbejdere og ledere vil få udbytte af stressforebyggende indsatser på arbejdspladsen, siger Dina Olsen.

Undersøgelsen viser, at kun lidt over en tredjedel, 36 %, erfaret, at deres arbejdsplads tilbød en indsats ift. stresshåndtering, viser stressundersøgelsen.

– Undersøgelsen afdækker ikke årsagerne til stressbelastningen blandt vores medlemmer, men den viser, at kun lidt over en tredjedel får hjælp fra arbejdspladsen til at tackle stress på arbejdspladsen og det er ikke godt nok, siger Dina Olsen.

Der foreligger ikke en national undersøgelse af forekomsten af stress blandt befolkningen i Grønland, så det er derfor ikke muligt at sammenligne tallene fra undersøgelsen med en national undersøgelse for at afdække om forekomsten af stress blandt AK´s medlemmer ligger højere eller lavere end gennemsnittet nationalt. Men det er alarmerende mange medlemmer, som har eller har haft en høj grad af stress belastning.

– AK har derfor valgt at fokusere mere på arbejdsmiljø i de kommende år. Vi har planer om at kontakte arbejdsgiverne, samt politikkerne. Vi skal også se om vi kan samarbejde med andre fagorganisationer. Fordi stress er et problem som skal løses i fællesskab. Vi mener også, at stress er så alvorligt at der bør være mere fokus på emnet fra politikkernes side, siger Dina Olsen.

Atorfillit Kattuffiat har omkring 1200 medlemmer, der er ansat i kommuner, Selvstyret samt offentlig og privat ejede virksomheder.

Forsorgspersonale får en overenskomst

Forsorgsfuldmægtige og assistenter, der er ansat i Kriminalforsorgen, og som til dagligt fungerer som socialrådgivere og sagsbehandlere for anbragte i anstalten, har fået deres egen overenskomst.

Forsorgspersonaler har indtil slutningen af 2019 været ansat med individuelle kontrakter, hvilket har betydet at der har manglet kollektive ansættelsesvilkår.

Atorfillit Kattuffiat har i flere år arbejdet på at sikre forsorgspersonalet i Kriminalforsorgen fik deres overenskomst.

– Det betyder meget at de nu har en overenskomst, for nu kan de stå sammen om at kræve noget fra arbejdsgiveren. Det kan f.eks. være om løn, andre ansættelsesvilkår eller arbejdsmiljø. De står stærkere nu end de gjorde da de stod med individuelle ansættelsesvilkår, siger AK-formanden Dina Olsen.

Den nye overenskomst for forsorgspersonalet er næsten identisk med AKs overenskomst for socialrådgivere og sagsbehandlere.

– At forsorgspersonalet nu har fået en overenskomst der næsten er identisk med en eksisterende overenskomst, er et godt udgangspunkt for at sikre endnu bedre ansættelsesvilkår i fremtidige overenskomstforhandlinger, understreger Dina Olsen.

Der kom skred i sagen om at sikre en overenskomst for gruppen, da AK henvendte sig til folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen.

– AK takker Aaja for at være en stemme for AK, og ikke mindst forsorgspersonalet, i folketingsarbejdet, og på den måde sikret en nødvendig fremskridt i AKs arbejde, siger Dina Olsen.

Den nye overenskomst for forsorgspersonalet, Socialrådgivere og sagsbehandlere i statens tjeneste i Grønland, er gældende fra 1. januar 2020 og fire år frem.

Sagsbehandlere i Avannaata Kommunia får kæmpe lønregulering

100.000 kroner efter skat. Som meget får nogle sagsbehandlere i lønregulering efter at Atorfillit Kattuffiat gjorde krav til borgmesteren om rettelse af sagsbehandlernes ansættelsesforhold.

I 2019 blev Atorfillit Kattuffiat, AK, opmærksom på at Avannaata Kommunias sagsbehandlere inden for socialområdet blev aflønnet efter SIK-overenskomst.

AK, som er den eneste organisation der har forhandlingsretten for sagsbehandlere indenfor socialområdet, gjorde herefter krav om rettelse af sagsbehandlernes ansættelsesvilkår.

Efter flere måneders dialog med kommunen har sagsbehandlerne nu overgået til Socialrådgiver og Sagsbehandler-overenskomsten. Det betyder, at en lønregulering op omkring 6-7.000 kroner om måneden, hvor nogle har fået op til fem års regulering, og hvor nogle har modtaget omkring 100.000 kroner efter skat.

Det glæder AKs formand, Dina Olsen.

– Det betyder meget, at sagsbehandlerne nu er overgået til korrekt overenskomst. De får bedre grundløn, bedre pension, ferie frirejse samt sikring af rettigheder som sagsbehandlere, for ikke at nævne attraktive forsikringer gennem PFA-pension, siger Dina Olsen.

Dina Olsen er glad for at sagsbehandlerne i Avannaata Kommunia, der har været belastede af sagen, både psykisk og økonomisk, nu kan se frem til korrekt løn og andre fordele ved sagsbehandler-overenskomsten.

AK-formanden roser kommunen for at have udvist samarbejdsvillighed.

– Lige så snart AK gjorde borgmesteren i Avannaata Kommunia opmærksom på problemet om overenskomstmæssige fejlplaceringer, har AK oplevet stor samarbejdsvillighed fra kommunens side. Borgmesteren skal derfor have en stor ros for at være på medarbejdernes, og dermed borgernes side, siger Dina Olsen.

Kampen om at få sagsbehandlere placeret i AKs overenskomst stopper ikke her. AK undersøger løbende ansættelser i kommuner, for at sikre at sagsbehandlere ansættes efter korrekt overenskomst.

– Vi oplever desværre at kommuner ansætter sagsbehandlere efter SIKs overenskomster. Vi mistænker at dette skyldes at det er på mange måder billigere for arbejdsgivere. Sagsbehandlere i kommunerne, der er ansat efter SIK-overenskomst, er derfor mere end velkomne til at kontakte os, siger Dina Olsen.

AK oplyser, at der er i hvert fald én kommune der pt. ansætter efter forkert og billigere overenskomst. Men AK vil på nuværende tidspunkt ikke udstille pågældende kommune grundet mundtlig aftale om konstruktiv dialog.

– Det er uhensigtsmæssigt at aflønne sagsbehandlere efter forkert overenskomst, da det i nogle tilfælde kan betyde at de er lige så økonomisk belastede som de borgere de hjælper til dagligt, siger Dina Olsen, og slutter;

– Det skal derfor ikke tvivles at AK vil kæmpe for sagsbehandlernes sag. Især i disse tider, hvor sagsbehandlere er alt afgørende for at socialforvaltningen i landet kan kører.

Medlemmer bliver mere bevidste omkring deres rettigheder – Det glæder formanden

De sidste par år har Atorfillit Kattuffiats medlemmer blevet mere bevidste omkring deres rettigheder. Og 2018 har ikke været en undtagelse.

Medlemmer er meget gode til at kigge på deres ansættelseskontrakter med kritiske øjne, før de skriver under. Her er medlemmerne blevet bedre til at spotte at fejl i form af benyttelse af forkert overenskomst og forkert placering i overenskomster.

De fleste kan i samarbejde med deres arbejdsgivere selv finde løsninger, men der er en del med-lemmer der henvender sig til AK for at få rådgivning i hvordan de skal få rettet fejlene, og i nogle tilfælde at AK nød til at tage sagerne og få dem løst.

Medlemmerne er også meget opmærksomme på deres ansættelsesforhold, altså om de f.eks. får dagpenge, tillæg o.l. efter bogen. Det har betydet at flere opgaver til Atorfillit Kattuffiat.

– Vi har haft meget travlt. Vi har især haft travlt i august og september, samt november og december, hvor vi har haft rigtig mange mindre sager, som kan løses forholdsvis hurtigt. Og selvom vi i midten af 2018 har fået en ekstra sagsbehandler/rådgiver, så er det som om at vi har mere travlt en nogensinde, fortæller Dina Olsen, der samtidig understreger at det er et godt tegn at organisation får flere og flere opgaver.

– Det er tydeligt at vores medlemmer bliver mere og mere opmærksomme på deres ansættelsesforhold, understreger hun

AK vil fremover registrere stressramte medlemmer

I 2018 har Atorfillit Kattuffiat oplevet at mange medlemmer bliver uarbejdsdygtige i mere end 14 dage på grund af stress.

Antallet af stressramte er uvist af organisationen. Derfor har Atorfillit Kattuffiat besluttet at man fra 2019 vil registrere og kategorisere stressramte blandt medlemmerne.

Stress er en alvorlig sygdom som kan være forårsaget af flere ting. Det kan blandt andet være mængden af arbejdsopgaver, dårligt arbejdsmiljø, dårlig ledelse, privatliv eller en kombination af de nævnte, der er skyld i at medlemmer bliver stresset.

Grunden til at Atorfillit Kattuffiat vil fremover vil registrere stressramte er, at organisationen vil være bedre til at rådgive medlemmer, finde passende løsninger med arbejdsgivere m.m. Så man kan undgå at stress bliver vedvarende.

Registrering af stressramte medlemmer kan også danne et billede af, hvor, hvordan og hvorfor stress opstår. På den måde kan Atorfillit Kattuffiat blive bedre til at lave forebyggende indsats, yde bedre rådgivning samt at sikre at medlemmer kommer godt videre efter stressperiode.

Stor stigning i advokatomkostninger

2018 har været præget af personsager blandt AK’s medlemmer. Tjenstlige samtaler, usaglige disciplinerer sanktioner, såsom afskedigelser og lignende, samt fratrædelsesaftaler og principsager

Og i mange tilfælde har Atorfillit Kattuffiat besluttet at købe advokatbistand, for at sikre at medlemmer fik den bedst mulige hjælp.

I 2018 har Atorfillit Kattuffiat brugt omkring 1,5 mio. kroner på advokatbistand til medlemmer. Det er en tredobling i forhold til året før, hvor beløbet var 500.000 kroner.

– Vi kigger på hvert enkelte sager og vurderer om der er behov for advokatbistand. Nogle sager behandler vi selv, mens nogle sager bliver givet til vores advokater til behandling.

– At vi har brugt omkring en halvanden million kroner på advokatbistand til vores medlemmer, viser at der har været alvorlige sager, hvor AK har vurderet at en advokatbistand har været nødvendigt for at sikre den bedst mulige udfald i medlemssager, siger Dina Olsen.

Dina Olsen mener også at tredoblingen af advokatomkostninger på bare et år, også afspejler at der har været alt for mange usaglige disciplinerer sanktioner mod AK’s medlemmer.

– I mange tilfælde starter vi med at behandle sagerne selv, og ofte oplever vi at arbejdsgiver er fast-besluttet på beslutninger om disciplinere sanktioner, selvom vi mener at kunne argumentere og dokumenter for sagernes usagligheder. Her er vi ofte nødsaget til at få hjælp fra vores advokater.

Selvom 1,5 mio. kroner lyder meget, mener AK-formanden, at midlerne er godt givet ud, da enkelte medlemmer får meget mere tilbage i form af erstatninger, godtgørelser, fratrædelsesaftaler og bedre, og korrekte for den sags skyld, ansættelsesforhold.

– Vi yder ikke advokatbistand til højre og venstre. Som sagt vurderer vi hvert enkelte sager, og her er det vigtigt for os at være sikker på at vinde sagerne, før vi giver dem videre til vores advokater, slutter Dina Olsen.