Som ansat i henhold til en af nedenstående overenskomster får du som udgangspunkt en pensionsordning i PFA Pension:
Nyt samarbejde og optimeret ordning pr. 1. august 2023
Det er vigtigt, at Atorfillit Kattuffiat kan tilbyde vores medlemmer markedets bedste pensionsordning, som til enhver tid er etableret på de mest attraktive og fleksible markedsvilkår.
Vi har vurderet, at vi fremadrettet kan sikre dette ved at samarbejde med WTW, der er uvildige pensionsmæglere og har en bred erfaring i pensionsordninger i Grønland, herunder med stærke kompetencer indenfor rådgivning og placering af pensions- og forsikringsordninger.
Derfor har vi indgået et samarbejde med WTW, som vil varetage rådgivningen af pensionsordningen i PFA Pension for de medlemmer som er omfattet af den obligatoriske aftale i PFA Pension.
Uvildig rådgivning
WTW stiller et udvalgt team af uvildige rådgivere til rådighed, der alle har et indgående kendskab til netop din firmapensionsordning.
Vi sender yderligere information direkte til medlemmerne, om det videre forløb samt de nye muligheder og forbedringer samarbejdet med WTW vil føre med sig.
Hvad betyder det for dig?
Din nuværende pensionsordning i PFA Pension vil blive optimeret til en ny pensionsaftale 1. august 2023. Ændringerne vil du få mere information om blandt andet via informationsmøder, som WTW holder.
Herunder har du et overblik over, hvordan du er dækket, de muligheder du har, og hvad du kan bruge din pensionsordning til.
Pr. 1. august 2023 fik alle under Atorfillit Kattuffiat- overenskomsten en ny og forbedret pensionsaftale i PFA, som blev lavet i samarbejde med WTW. I den forbindelse havde man en forventning om, at det ville blive muligt at overføre den gamle opsparing (tidligere PFA Soraarneq) til den nye opsparing i PFA.
Dette har desværre vist sig ikke at være muligt som forventet. Vi afventer yderligere og håber på at der findes en løsning på udfordringen.
Forsikret for meget?
Da du ikke kan flytte din gamle opsparing over til den nye opsparing, kan du have en for høj forsikringsdækning ved dødsfald. Dette skyldes at både din gamle ordning og din nye ordning kan indeholde en forsikringsdækning som udbetales ved dødsfald.
WTW har derfor lavet en aftale med PFA om at du har mulighed for at nedsætte den obligatoriske basisdækning ved dødsfald på den nye ordning. Forsikringsdækningen er på 100 % af din årsløn, men du vil kunne nedsætte den til 50 % af din årsløn. Hvis du vælger at gøre dette, så vil du spare penge på forsikringsprisen.
Se dette eksempel:
|
Medarbejderens løn |
Dødsfaldsdækningens størrelse |
Pris i PFA (afrundet) |
|
300.000 kr. |
100 % |
360 kr. årligt |
|
300.000 kr. |
50 % |
180 kr. årligt |
Det vil sige, at hvis du har en løn på 300.000 kr. årligt, så betaler du i dag 360 kr. om året for dækningen på 100 % af din (prisen bliver trukket af din pensionsopsparing). Hvis du vælger at nedsætte dækningen til 50 %, så vil den koste 180 kr. om året. Dermed vil du ”spare” 15 kr. om måneden som vil tilgå din pensionsopsparing.
Kontakt WTW ved spørgsmål
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte WTW på telefon 0045 88 13 92 82 eller på mail dk-pension@wtwco.com.
Du kan også booke dig til en fuld pensionsrådgivning ved at logge ind her https://pension-access.dk/#/dan-da/home
Din pensionsordning består en forsikringspakke, hvor du kan tilvælge dækninger og selv vælge højere dækning på allerede eksisterende dækninger.
Du kan læse mere om pensionsordningen FAKTAARK kort version og FAKTAARK lang version.
Læs mere om din pensionsordning på denne side Pension Access
Du kan også logge på din egen side hos PFA på www.mitpfa.dk
Har du spørgsmål til pensionsordningen, som er i PFA Pension, er du velkommen til at kontakte WTW på telefon 00 45 88 13 92 82.
WTW’s telefon er åben (Dansk tid)
Mandag: 08.30 – 16.00
Tirsdag: 08.30 – 16.00
Onsdag: 08.30 – 16.00
Torsdag: 08.30 – 16.00
Fredag: 09.00 – 15.00
Du kan også skrive til WTW på mail: dk-pension@willistowerswatson.com
Du har altid mulighed for at booke dig til en pensionsrådgivning med en konsulent fra WTW:
For at booke en pensionsrådgivning skal du klikke på linket og bruge loginoplysningerne nedenfor:
https://www.willis.dk/maeglerbooking/guibruger/default.aspx
Brugernavn: Grønland
Adgangskode: pension
Mødet vil foregå på dansk, men du er altid velkommen til at tage en bisidder med til mødet, som kan hjælpe dig med at tolke til/fra grønlandsk.
Få kontakt til os, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.