Sagsbehandlere i Avannaata Kommunia får kæmpe lønregulering

100.000 kroner efter skat. Som meget får nogle sagsbehandlere i lønregulering efter at Atorfillit Kattuffiat gjorde krav til borgmesteren om rettelse af sagsbehandlernes ansættelsesforhold.

I 2019 blev Atorfillit Kattuffiat, AK, opmærksom på at Avannaata Kommunias sagsbehandlere inden for socialområdet blev aflønnet efter SIK-overenskomst.

AK, som er den eneste organisation der har forhandlingsretten for sagsbehandlere indenfor socialområdet, gjorde herefter krav om rettelse af sagsbehandlernes ansættelsesvilkår.

Efter flere måneders dialog med kommunen har sagsbehandlerne nu overgået til Socialrådgiver og Sagsbehandler-overenskomsten. Det betyder, at en lønregulering op omkring 6-7.000 kroner om måneden, hvor nogle har fået op til fem års regulering, og hvor nogle har modtaget omkring 100.000 kroner efter skat.

Det glæder AKs formand, Dina Olsen.

– Det betyder meget, at sagsbehandlerne nu er overgået til korrekt overenskomst. De får bedre grundløn, bedre pension, ferie frirejse samt sikring af rettigheder som sagsbehandlere, for ikke at nævne attraktive forsikringer gennem PFA-pension, siger Dina Olsen.

Dina Olsen er glad for at sagsbehandlerne i Avannaata Kommunia, der har været belastede af sagen, både psykisk og økonomisk, nu kan se frem til korrekt løn og andre fordele ved sagsbehandler-overenskomsten.

AK-formanden roser kommunen for at have udvist samarbejdsvillighed.

– Lige så snart AK gjorde borgmesteren i Avannaata Kommunia opmærksom på problemet om overenskomstmæssige fejlplaceringer, har AK oplevet stor samarbejdsvillighed fra kommunens side. Borgmesteren skal derfor have en stor ros for at være på medarbejdernes, og dermed borgernes side, siger Dina Olsen.

Kampen om at få sagsbehandlere placeret i AKs overenskomst stopper ikke her. AK undersøger løbende ansættelser i kommuner, for at sikre at sagsbehandlere ansættes efter korrekt overenskomst.

– Vi oplever desværre at kommuner ansætter sagsbehandlere efter SIKs overenskomster. Vi mistænker at dette skyldes at det er på mange måder billigere for arbejdsgivere. Sagsbehandlere i kommunerne, der er ansat efter SIK-overenskomst, er derfor mere end velkomne til at kontakte os, siger Dina Olsen.

AK oplyser, at der er i hvert fald én kommune der pt. ansætter efter forkert og billigere overenskomst. Men AK vil på nuværende tidspunkt ikke udstille pågældende kommune grundet mundtlig aftale om konstruktiv dialog.

– Det er uhensigtsmæssigt at aflønne sagsbehandlere efter forkert overenskomst, da det i nogle tilfælde kan betyde at de er lige så økonomisk belastede som de borgere de hjælper til dagligt, siger Dina Olsen, og slutter;

– Det skal derfor ikke tvivles at AK vil kæmpe for sagsbehandlernes sag. Især i disse tider, hvor sagsbehandlere er alt afgørende for at socialforvaltningen i landet kan kører.

Anbefalede Nyheder